Sejladsreglement for Struer Sø
1. Sejladsreglementets gyldighedsområde
Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både.
Sejladsreglementet gælder endvidere for gruppens medlemmer ved enhver sejlads i
andre fartøjer, f.eks. i både tilhørende gruppens ledere eller Det Danske Spejderkorps, når sejladsen sker som et led i gruppens aktiviteter.
Alkohol må ikke nydes eller forefindes i forbindelse med sejllads i gruppens både, overtrædelse deraf vil medføre øjeblikkelig sejllads forbud
Reglementet kan dog fraviges, når myndige medlemmer af gruppeledelse eller gruppestyrelse sejler privat i gruppens både, efter tilladelse givet af gruppestyrelsen. Dette gælder ligeledes ved udlån af gruppens både til tredje person.
Alle medlemmer af gruppeledelsen eller gruppestyrelsen har pligt og ret til at påtale enhver konstateret overtrædelse af gruppens sejladsreglement.
Et medlem af gruppeledelsen eller et medlem af gruppestyrelsen kan til enhver tid udstede sejladsforbud med øjeblikkelig virkning for ethvert medlem af gruppen, såfremt dette medlem har overtrådt sejladsreglementet, søvejsreglerne eller på anden måde har optrådt uforsvarligt.
Gruppestyrelsen kan bortvise et medlem fra gruppens aktiviteter i tilfælde af gentagne overtrædelser.
2. Gruppens fartøjer
Gruppen benytter følgende bådtyper:
A. Aalborgjolle
Aalborgjollen er konstrueret i 1929 af Aage Utzon, søspejderfar fra Aalborg.
Jollen er tegnet specielt til søspejderarbejdet på grundlag af Limfjordens traditionelle sjægter. Den solide konstruktion og bådens form forener sødygtighed og stor stabilitet og Aalborgjollen bjærger sig særdeles godt i hårdt vejr. Den skal sejles rundt i vendingerne, har stor afdrift på kryds og er ikke særlig hurtig.
Aalborgjollen er klinkbygget i træ med spidsgat. Den er åben, synkefri og sejles af en besætning på min. 2 mand og maks. 600 Kg vægt.
Længden er 5,34 m (17 fod), bredden er ca. 1,8 m, dybgangen er 0,76 m og jollen er forsynet med ca. 200 kg langkøl.
Sprydriggen omfatter storsejl (8,35 m²), fok (2,76 m²), genua (3,75 m²) og topsejl (3,75m²).
B. Wayfarerjolle
Wayfarerjollen er konstrueret i 1957 af Ian Proctor, England.
Jollen er let og hurtig, og den regnes for at være en af de mest sikre og gennemførte sænkekølsjoller.
Wayfarerjollen er normalt bygget i glasfiber på knækspant med spejlgat, men findes også bygget i plywood. Den er åben, selvlænsende, synkefri og sejles af en besætning på 2-5 mand.
Længden er 4,82 m, bredden er 1,85 m, dybgangen er 0,20-1,10 m og jollens vægt er 160kg.
Bermudariggen omfatter storsejl (8,8 m²), fok (2,8 m²), genua (4,3 m²) og evt. spiler (11,6m²).
C. Optimistjolle
Optimistjollen er konstrueret i 1948 af Clark Mills, USA.
Jollen er en lille sænkekølsjolle med ideelle egenskaber som begynderbåd for ét barn.
Den sejles også udmærket af to mindre børn i let vejr.
Optimistjollen er bygget i glasfiber eller plywood på knækspant med spejlgat og pramstævn. Den er åben og synkefri.
Længden er 2,31 m, bredden er 1,13 m, dybgangen uden sværd er ca. 0,1 m og jollens vægt er ca. 32 kg.
Sprydriggen omfatter storsejl på bom (3,5 m²).
D. Ledsagerbåd
Ledsagerbåden er en mindre glasfiberjolle med påhængsmotor, som primært benyttes ved optimistsejlads.
Jollen er åben og synkefri.
E. Havkajakker
Der har i Danmark været havkajakker i mere end 100 år. De første bestod af et træskelet overtrukket med lærred,(lidt som grønlænder kajakken). Senere byggede man skrog af finer og overbygningen af lærred, nogle af rent finer, men i dag er de af plast eller glasfiber.
Havkajakken er en turkajak med vandtæt lastrum for og agter, så man kan tage af sted over flere dage
F. Kano
Kanoen er nok et af de ældste sejlende fartøjer vi kender. Allerede tilbage til stenalderen brugte man udhulede træstammer som minder meget om en kano. Det er nok fra indianerne og nybyggertiden vi kender den form for kano vi bruger i dag.
Den udformning der mest ses er turkanoen, som kan være bygget i træ, glasfiber eller aluminium.
3. Fartøjernes minimumsudrustning ved al sejlads
A. Aalborgjolle
• Storsejl og fok (Evt. genua og topsejl)
• Skøder
• Sprydstage (Evt. topsejlsstage)
• 4 årer + 4 åregafler
• 1 anker med 2 m kæde
• 20 m ankertrosse
• 1 spand
• 1 øsekar
• 1 bådshage
• 1 nødcontainer, sikkert fastgjort til båden
B. Wayfarerjolle
• Storsejl og fok (Evt. genua)
• Skøder
• Ror og rorpind, sikkert fastgjort med sikringssplit
• 2 padler
• 1 anker med 2 m kæde
• 20 m ankertrosse, sikkert fastgjort til båden (Anvendes også som slæbeline)
• 1 spand
• 1 øsekar
• 1 bådshage
• 1 nødcontainer, sikkert fastgjort til båden
C. Optimistjolle
• Komplet rig inkl. sejl
• 1 øsekar, sikkert fastgjort til båden
• 2 m slæbeline, sikkert fastgjort i stævnen
D. Ledsagerbåd
• Påhængsmotor, solidt fastspændt og sikret med sikkerhedsline
• 2 årer + 2 åregafler
• 1 anker med 2 m kæde
• 20 m ankertrosse
• 1 øsekar
• 1 bådshage
• 1 nødcontainer
E. Havkajak
- Lænse pumpe
F. Kano
• Øse fastspændt
• Sæder fastspændt
• Slæbetov
Under togter skal ovenstående udstyr for alle bådtyper suppleres med følgende (Kano og kajak undtaget)
• 4 fortøjninger
• 4 fendere
Under al sejlads skal nødcontaineren indeholde følgende
• Tågehorn
• 1 hvid håndblus
• 2 røde håndblus
• Redningsreb
• Diverse førstehjælpsudstyr
• Alu. tæppe
• Kompas
Under togter skal dette suppleres af følgende
• Lommelygte
• Kopi af søkort over området, der besejles
4. Besætningens udrustning
Alle ombordværende skal under sejlads være iført redningsvest.
Myndige medlemmer kan dog benytte svømmevest eller oppustelig redningsvest under eget ansvar. Dette gælder også for ikke myndige seniorer efter skriftlig tilladelse fra forælder.
Ved sejllads i havkajak bruges svømmevest, som er godkendt til kajakken
Ved sejllads i Kano bruges svømmevest, som er godkendt til kajakken, eller redningsvest
Bruger man oppustelige redningsveste, skal der medføres en almindelig redningsvest ved sejlads, der er længere end en dag.
Vesten skal være godkendt af Statens Skibstilsyn eller DVN-deklareret, den skal have korrekt størrelse, bør være forsynet med både bælte og skridtgjord (fodstropper) og skal i øvrigt være i god stand.
Rednings- og svømmeveste skal efterses hvert år. Det enkelte medlem eller dettes forældre, såfremt medlemmet ikke er myndigt, har ansvaret for at eftersynet gennemføres korrekt.
Alle ombordværende skal endvidere være hensigtsmæssigt påklædt i f.eks. sejlertøj og støvler, under hensyntagen til årstiden og det aktuelle vejr.
5. Svømmefærdigheder
Alle medlemmer af gruppen skal kunne svømme.
For nye medlemmer uden tilstrækkelig svømmefærdighed gælder dog, at svømmeundervisning skal påbegyndes hurtigst muligt efter indmeldelse.
En gang årligt aflægges svømmeprøve for gruppeledelsen. Der gælder følgende krav til de enkelte aldersgrupper
• Micro 100 m ved brug af opdrift middel
• Mini 100 m ved brug af opdrift middel
• Juniorer 200 m
• Spejdere 300 m
• Seniorer 300 m
• Ledere og assistenter 300 m
Svømmebeviser eller lignende dokumentation er ikke tilstrækkeligt.
6. Fartøjsførerens beføjelser og pligter
Følgende gælder for sejlads i gruppens fartøjer, dog undtaget optimistjoller, havkajak og ledsagerbåd.
En fartøjsfører må kun føre et fartøj indenfor det sejladsområde, der svarer til fartøjsførerens sejladsprøver.
En 2°-fartøjsfører skal altid have mindst 2 gaster ombord, hvoraf mindst 1 har 3°gradsprøven.
En 1°-fartøjsfører skal altid have mindst 2 gaster ombord, hvoraf mindst 1 har 3°gradsprøven. Dog må sejlads i 2°-området foregå med mindst en gast, der har 2°sejladsprøve.
Fartøjsførere med topsejlsprøve må benytte gruppens topsejl.
Fartøjsføreren har det fulde ansvar for fartøjet og dets besætning, for at fartøjet er klargjort før, under og efter sejlads, at logbogen er ført korrekt og fuldstændigt, at alle bærer redningsvest, at alle ved, hvem der er fartøjsfører, og at alle skader på grej eller fartøj omgående meddeles til en af lederne.
Fartøjsføreren er øverste myndighed ombord, og enhver ordre fra ham/hende skal efterkommes.
En fartøjsfører kan ikke tvinge sin besætning til at gå med ud i sit fartøj.
Optimistjollesejlads må kun ske under ledelse og opsyn af ansvarlig leder.
Sejlads i havkajak må kun ske under ledelse og opsyn af ansvarlig leder. Ved sejllads uden for havnen følges kystlinjen med max. 50 m til kysten. Der må ikke sejles alene i havkajak.
Sejlads i kano må kun ske under ledelse og opsyn af ansvarlig leder. Ved sejllads uden for havnen følges kystlinjen med max. 50 m til kysten. Der skal minimum være 2 personer i kanoen
Ledsagebåden må normalt kun benyttes i forbindelse med optimistjollesejlads.
Der skal tages ”kørekort” til ledsagebåden, inden man må sejle den.
7. Klargøring før, under og efter sejlads
Før enhver sejlads skal fartøjsføreren indhente sejladstilladelse hos en ansvarlig leder udpeget af gruppestyrelsen, og logbogen skal føres korrekt og fuldstændigt før og efter sejladsen.
Før og under sejlads skal alt tovværk være klaret op, og der skal være orden ombord.
Båden skal være totalt lænset.
Efter sejlads skal fartøjet fortøjes forsvarligt, af fendres og evt. spules. Alt tovværk skal være klaret op, og der skal være orden ombord. Sejl skal almindeligvis hænges op eller lægges på hylden i Hallen.
8. Sejladsprøvernes aflæggelse
Sejladsprøverne skal aflægges i rækkefølgen: 3°, 2° og 1°.
Topsejlsprøve kan aflægges efter bestået 2°-prøve.
Sejladsprøver aflægges for udvalgte medlemmer af gruppeledelsen.
Gruppeledelsen kan for det enkelte medlem dispensere for ovenstående, f.eks. for medlemmer med bevis for bestået "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere" udstedt af Søfartsstyrelsen.
9. Sejladsprøvernes sejladsområder
3°-sejladsprøven giver ingen ret til at føre et fartøj.
2°-området består af Struer Bugt i øst til en linje mellem Venø Odde og Vrald Odde, samt Venø Sund i nord til en linje mellem Venø Havn og Humlum Fiskerleje.
1°-området består af farvandet begrænset i vest af Oddesundbroen og i nord af henholdsvis Dover Odde og Nykøbing Mors.
I forbindelse med togter kan tropsledelsen dispensere fra dette.
10. Togter
Enhver sejlads, som medfører overnatning uden for Struer Havn, betragtes som et togt.
På togter skal fartøjsføreren dagligt holde en, af ledelsen udpeget kontaktperson, underrettet om togtets forløb. Togtets deltagere skal give deres nærmeste pårørende besked om, hvem denne kontaktperson er, og hvordan denne kan kontaktes.
På togter, hvor flere fartøjer er afsted samlet, skal et af fartøjerne have status som lederfartøj, og de øvrige fartøjer skal altid holde sig på prajehold af dette.
11. Almindelige regler for sejlads
Unødig sejlads i havnene er ikke tilladt.
Der skal altid udvises godt sømandsskab; herunder udvises fornødent hensyn til andre fartøjer og til erhvervstrafikken.
Fartøjerne skal godkendes hvert år ved sejlsæsonens start af det søkyndige medlem.
Det søkyndige medlem, et medlem af gruppeledelsen eller et medlem af gruppestyrelsen kan til enhver tid inddrage et fartøjs godkendelse med øjeblikkelig virkning, såfremt det skønnes, at fartøjet ikke er i forsvarlig stand.
Vedtaget på grupperådsmødet d.23/2 2018.
Heine Sakskjær
Gruppestyrelsesformand
Anni Juhl Jørgensen
Gruppeleder