Kære spejdere og forældre i Struer Sø.
Vi begynder nu så småt på fysiske spejdermøder. Myndighederne har givet os mulighed for at starte, så længe vi overholder en række krav. Vi glæder os til at komme i gang! Vi har valgt at de første fysiske spejdermøde bliver delt op, så nogen er til spejder om mandag andre torsdag. Det bliver meddelt fra Jeres Leder, hvilken dag i skal være der. Vi må maksimalt være 10 personer inklusiv ledere. Der vil være spejdermøder alle mandage og torsdage (inkl. Kr. Himmelfartsdag) og frem til sommerferien. Det kommer til at fungere på denne måde: Spejdermøderne vil blive udendørs, da vi ikke må bruge vores spejderhus eller bådhal til ophold. Så mød op i tøj efter vejret. Omklædning vil foregå udendørs, hvis det er nødvendigt. Har du brug for håndklæde, skal du selv medbring. Du må under spejdermødet kun være udendørs og der hvor du bliver anvist. Husk afstand. 1. Før mødet - Er du syg, bliver du hjemme – men husker at melde afbud. - Du går på toilet hjemmefra, da toilettet i spejderhytten kun må benyttes i nødstilfælde og 1 person af gangen. Husk at vaske / sprit hænder. - Sørg for at have spist lidt hjemmefra. Der er hverken guf eller mad på møderne ud over, hvis vi laver bålmad. - Medbring din egen drikkedunk med vand. 2. Når du ankommer Du parkerer din cykel efter anvisning af lederne. Hvis dine forældre følger dig, så sig farvel i god tid – og ikke et sted hvor der er mange andre forældre eller spejdere. Du bruger håndsprit efter anvisning fra lederne. 3. Under mødet Du deltager i fede aktiviteter på vand eller land alt efter vejret. Du skal blive i det område du bliver anvist hele mødet. Under møderne holder vi 1 meters afstand til hinanden. Vi laver aktiviteter, hvor det kan fungere. Du får en redningsvest, som kun bruges af dig. Skal efter brug hænges på bøjle med navn. 4. Efter mødet Du spritter dine hænder, inden du tager hjem. Når du kommer hjem, er det en god ide at vaske hænder. Toilet bliver rengjort efter hver møde af lederne. Ring eller mail, hvis du har spørgsmål Børn og unge reagerer meget forskelligt på den situation vi er i. Vi vil under spejdermøderne gøre vores kommunikation til spejderne så praktisk som mulig, og hverken tale situationen op eller ned. Hvis du har særlige spekulationer ift. det at starte, er du velkommen til at ringe eller maile til os. Er du bekymret? Hvis I som forældre eller hvis spejderen selv er bekymret for at deltage, så skal I blot blive hjemme. Fortæl os gerne, hvis der er noget som vi som ledere kan gøre, for at situationen bliver lettere. Øvrige aktiviteter: Standerhejsning / Sommerhygge: Vi forventer at afholde dette torsdag d. 18. juni kl. 18.00 – 20.00 med forældre og søskende. Nærmere info vil komme. Sommerlejr: Vi forventer at kunne gennemføre en eller anden form for sommer lejr i uge 30 (onsdag til søndag). Hvis ikke det bliver muligt med overnatning, så vil vi som alternativ lave en-dags aktiviteter ved spejderhuset. Men det kommer der mere information om senere. Med Spejderhilsen
Lederne og bestyrelsen